Bypass-kirurgi er en kirurgisk procedure, der udføres når koronararterier, som forsyner hjertet, er tilstoppede eller indsnævrede. Et sundt blodkar (graft), der tages fra et andet sted i kroppen, forbindes foran og bag det tilstoppede kar for at skabe en ny vej (bro) for blodet. På denne måde genoprettes blodforsyningen og ernæringen af hjertekasslerne.
✓Hvad er bypass?
Bypass er en kirurgisk indgreb, der anvendes særligt til at fjerne blokkeringer i blodkar. Når hjertemusklen ikke modtager tilstrækkelig mængde oxygenrigt blod, kan der opstå brystsmerter og hjerteanfald. Denne tilstand udvikles normalt på grund af blokkeringer i blodkarrene. Under bypass-operationen bruges sunde kar fra benene, brystkassen eller armene. På denne måde genoprettes blodforsyningen til hjertet, og hjertesygdomme, der kunne opstå, forhindres. Efter operationen er det vigtigt, at patienten spiser sundt, ophører med at ryge og udfører regelmæssig træning.
✓Hvad er koronar bypass?
Koronar bypass er et kirurgisk indgreb på blodkar, der udføres når der udvikles indsnævring eller blokering i de koronare arterier, der forsyner hjertet. Dette gør, at hjertet ikke kan blive tilstrækkeligt ernæret og kan ikke fungere normalt igen. Dette er meget vigtigt, da det kan føre til risiko for hjerteanfald hos patienten. I koronar bypass-operationer behandles normalt tre eller flere kar. Operationernes varighed afhænger af antallet af kar, som bypass skal anvendes på, og eventuelle yderligere indgreb, men i gennemsnit varer det 4 timer.
✓Ved hvilke sygdomme anvendes bypass?
Bypass udføres, fordi det er blevet besluttet under kardiologiske undersøgelser, at behandlingen af det problem, der er fundet i hjertet, ikke vil være tilstrækkelig eller mulig med metoder som medicin eller angioplastik. Bypass kan udføres ved multippel karstygdom, hos personer med alvorlig indsnævring i de kar, der forsyner hjertets venstre ventrikel, når der er en vigtig indsnævring i hovedkoronarpulsåren, som forsyner det venstre hjerte, hos personer hvor ballon- eller stent-procedurer er utilstrækkelige, og ved problemer, hvor der sammen med indsnævring i de kar, der forsyner hjertet, er en anden hjertesygdom, der skal korrigeres kirurgisk.
✓Hvor længe varer en bypass-operation?
En bypass-operation varer normalt mellem 3 og 6 timer. Varigheden af bypass kan dog variere afhængigt af antallet af kar, der har blokering. Desuden kan det afhænge af patientens generelle sundhedstilstand og kroniske sygdomme.
✓Hvad er risiciene ved bypass-operation?
Bypass-operation er en procedure, der involverer fjernelse af blokering i hjertets blodkar. Normalt kan denne procedure anvendes på personer med koronar hjertesygdom. Som med enhver kirurgisk indgreb er der også visse risici forbundet med bypass-operation. Det kan forårsage komplikationer såsom infektion, blødning, blodpropper, hjerterytmeforstyrrelser og forbigående problemer med organfunktion. Derudover kan der efter bypass-operation opstå vanskeligheder med sårheling og langsigtede ændringer i hjertets funktion.
✓Risiciene ved bypass-operation kan opstilles som følger:
✓Infektion
✓Blødning
✓Blodpropsdannelse
✓Rytmeforstyrrelser
✓Forbigående problemer i organer som nyre eller lever
✓Sen sårheling
✓Hvordan udføres bypass?
Den mest klassiske måde at nå hjertet på er den metode, hvor brystbenet (sternum) åbnes fra midten. I nogle særlige metoder ændres længden og placeringen af disse snit. Nogle ventil- og ASD-operationer kan udføres med et snit på 5-6 cm (vindue). Den indre brystarterie taget fra brystet modtager blod fra pulsåren, der går til armen, mens de øvrige frie kar (radialarterie og safenvene) sys på øverst til aortapulsåren. På denne måde sikres blodflow gennem en ny karanastomose (bypass-graft), der bringer energi og oxygen til hjerteksaktet i området med indsnævring eller blokering.
✓Antallet af bypass-kar, der dannes under operationen, varierer mellem 1 og 6. Normalt udføres bypass til 2-4 kar. De kar, som kirurgen bruger under operationen, er kar fra patientens eget legeme, som ikke efterlader mangel på stedet, når de fjernes. I disse operationer foretrækkes vi i prioritetsorden den indre brystarterie taget fra brystet, derefter radialarterian taget fra armen, og endelig safenvenen taget fra benet. Men det kar, der skal bruges, kan variere afhængigt af placeringen og alvorligheden af indsnævringen i det kar, hvor bypass skal foretages. Nogle gange kan safenvenen være det bedste valg for det målkar. I fremskredende alder, kronisk lungesygdom og hos svært overvægtige patienter kan den indre brystarterie nogle gange ikke bruges. Armpulsåren bruges normalt heller ikke hos ældre patienter, hos diabetikere, der bruger insulin, og hos patienter med kronisk nyresygdom, medmindre det er nødvendigt. Det endelige valg af de kar, der skal bruges, vil blive foretaget af kirurgen under operationen.
Fuldstændig helbredelse efter bypass-operation varer sædvanligvis 6 til 8 uger. Hospitalsopholdet varer 7-10 dage ved åben kirurgi og 2-5 dage ved lukket metode. Hvile derhjemme, brystbensknogling og overholdelse af medicin er de mest kritiske faser i denne periode.
Hospital og første dage
Intensiv pleje: Varer sædvanligvis 1-2 dage, adskillelse fra respirator og første opfølgning foretages.
Stue og mobilisering: Patienten rejses hurtigt op og starter let gåture.
Udskrivning: Patienter i stabiltilstand udskrives til hjemmet inden for 4 til 10 dage efter operationen, afhængigt af operationstype.
Regler at være opmærksom på derhjemme
Liggestilling: I de første 6 uger skal der ligges på ryggen for at brystbenet kan hele.
Sårbegyndelse: Snit skal holdes rene og tørre, og tegn på infektion (rødmen, udflåd, feber) skal overvåges.
Støtter: Brystbenskorslet og varmestrømper, hvis lægen anbefaler det, skal bruges regelmæssigt.
Tungt løft: I de første 6-8 uger må der ikke løftes tunge genstande, og armene må ikke overanstrenges.
Venden tilbage til socialt og arbejdsliv
Gåture: Daglige korte gåture opfordres for at forbedre konditionen.
Arbejdsliv: Der kan vendes tilbage til skrivebordarbejde efter 6-8 uger og til arbejde, der kræver fysisk kraft, efter cirka 3 måneder.
Seksuelt liv: Fra uge 6 og frem kan man normalt vende tilbage med lægens godkendelse.
Hvad koster bypass?
Bypass-omkostninger bestemmes af, hvilken metode operationen udføres med (klassisk, minimalt invasiv eller robotisk kirurgi) og af det hospital og det medicinske team, hvor operationen gennemføres.
Hvem kan være kandidat til koronar bypass?
Personer, hos hvilke hjertets problemer, der er påvist gennem hjertekontroller, er blevet vurderet til ikke at kunne eller være tilstrækkeligt behandlet med metoder såsom medicin eller stent, kan være kandidater til koronar bypass. Koronar bypass er en af de sikreste og bedste behandlingsmetoder.
Hvordan forberedes man til koronar bypass-operation?
Når alle undersøgelser er gennemført, og operationen skal udføres, vil bypass-forberedelserne begynde. Operationskordinatoren vil skrive patientens navn på operationslisten i henhold til tilstanden og urgensen. De fleste patienter behøver ikke akut indlæggelse til hjerteoperation. Men hvis en patient, der venter på operationstidspunktet, oplever en negativ situation, skal han eller hun underrette kardiologen, kirurgen eller operationskordinatoren. Nogle gange kan operationstidspunktet blive udsat med nogle få dage på grund af akut indkomne patienter og sengepladserne på intensivafdelingen. Operationskordinatoren vil informere om indlæggelsesdatoen og hvad der skal gøres inden da. Generelt indlægges patienter på hospitalet dagen før operationen, medmindre der er særlige omstændigheder. Her gennemgår kardiologen, hjerte-kar-kirurgen og flere læger fra operationsteamet de udførte undersøgelser og afslutter patientens mangler. For eksempel kan der i nogle særlige tilfælde være behov for konsultation inden for neurologi, nefrologi (nyrer), diabetes og lungesygdomme. Hvis patienten har infektioner eller huller i tandkødet, er det meget vigtigt, da det kan forårsage en generel infektion efter operationen. Før klapoperationer skal tandlægen helt sikkert undersøge patienten, og ved koronar bypass-operationer skal tandlægen undersøge patienten, hvis kirurgiteamet finder det nødvendigt.
Udføres bypass på arbejdende hjerte?
Det kan anvendes, men metoden udføres ikke på alle patienter. Under bypass-operation på arbejdende hjerte anvendes særlige teknikker, og kun bevægelserne i det hjerteberedskab, der skal opereres på, reduceres. I denne proces fortsætter hjertet med at pumpe blod til både kroppen og sig selv og udfører funktioner, der er nødvendige for livet. "Åbne hjerteoperation", hvor hjerte-lunge-maskinen bruges, og hjertet midlertidigt stoppes og deaktiveres, udføres i dag sikkert, og risiciene, som patienter kan være udsat for, minimeres gennem forebyggende foranstaltninger. Med bypass-procedure på arbejdende hjerte minimeres risici såsom bevidsthedsforstyrrelser, adfærdsændringer, nyresvigt, forhøjet leverenzymer, reduceret mave- og tarmaktivitet til minimumsniveauer. Når bypass på arbejdende hjerte applied på patienter med alvorligt nedsat hjertekontraktionsfunktion, der ikke kan tåle hjerte-lunge-maskinen, patienter, der tidligere har haft slagtilfælde eller forbigående iskæmisk anfald (mini-slagtilfælde), patienter med alvorligt nyresvigt, patienter med kronisk lungesygdom, patienter, der bliver behandlet for eller har været behandlet for kræft, og patienter på 70 år og derover, giver det gavnlige og vellykkede resultater for patienten.
Hvad er fordelene ved koronar bypass?
Når indsnævringer i koronararterierne går over et bestemt niveau, blokerer det blodgennemstrømningen og hindrer hjertets funktion. Koronar bypass eliminerer i denne sammenhæng brystsmerter og forebygger mulige hjerteanfald. Med koronar bypass opgiver man usunde vaner og tager skridt mod en sundere og mere kvalitetsfuld livsstil, hvilket er blandt fordelene ved operationen. En af fordelene ved koronar bypass er også at eksisterende arteriosklerose fjernes. Koronar bypass får blodet, der ikke bliver ernæret fra den indsnævrede eller blokerede kar, til at næres af hjertekaspen.
Hvad er ulemperne ved koronar bypass?
Koronare hjertesygdomme er blandt de mest almindelige dødsårsager. Men med teknologi, udviklingen af udstyr og erfaringen fra operationsteamet er ulemperne ved koronar bypass elimineret. Koronar bypass-operationer kan udføres med eller uden at standse hjertet. Begge teknikker har forskellige fordele og ulemper. Alle fordele og ulemper forklares af lægen. Da samme teknik ikke anvendes på alle patienter, varierer ulemper og fordele fra patient til patient.
Er koronar bypass smertefult?
Som med enhver operation kan koronar bypass give smerter. Men smerten reduceres til et minimum med smertelindringmidler givet under og efter operationen. I tilfælde af smerte skal man informere sygeplejersken og lægen, der passer patienten.
Er koronar bypass sikkert?
Før operationen evalueres alle kropsfunktioner gennem diagnostiske tests. Kardiologen, fysioterapeuten, hjerte-kar-kirurgen, anæstesiologen, intensivlægen og intensivsygeplejersken passer patienten. Koronar bypass-operationer udført med teknologi, udstyr og erfaret team er blandt de sikreste operationer.