Arthroscopi er en lukket operation, der udføres for at se og reparere problemer inde i leddet. Lægen laver et meget lille hul i huden. Et tyndt rør (arthroscop) med et kamera går gennem dette hul ind i leddet. Indersiden af leddet observeres på en skærm. Hvis det er nødvendigt, indsættes særlige instrumenter gennem andre små huller for at udføre behandling.
✓Arthoskopi på hvilke led?
Det er mest brugt på knæleddet, men finder også udbredt anvendelse ved behandling af sygdomme, der vedrører skulderen, anklen, håndleddet, albuen og hoften.
✓Hvordan udføres arthoskopi?
Arthoskopi udføres under anæstesi og under operationsbetingelser. Enkle indgreb til diagnostisk formål kan udføres under lokal anæstesi, men for terapeutiske arthoskopier bruges regional eller generel anæstesi. For at muliggøre billeddannelse fyldes leddet med en væske, som tømmes efter proceduren. Under operationen forstørres strukturerne i leddet 4-6 gange, hvilket giver en detaljeret diagnostisk mulighed. Eftersom kameraet kan visualisere områder, som er svære at nå under åben kirurgi, kan en fuldstændig diagnostisk procedure udføres. Efter at den diagnostiske undersøgelse er afsluttet, kan problemer, der findes inden i leddet, behandles ved hjælp af mekaniske, motoriserede eller termale energiinstrumenter (radiofrekvens eller laser), som indsættes gennem små snit.
✓Der bruges mindst to små snit til arthoskopisk kirurgi, og antallet af snit kan øges for at nå forskellige områder. Procedurens varighed varierer mellem 20 minutter og 2 timer. I nogle tilfælde kan arthoskopisk kirurgi kombineres med åben kirurgi. I disse tilfælde udføres den del af proceduren, der vedrører leddet, arthoskopisk, mens delen uden for leddet udføres med åben kirurgi.
✓Indlæggelsesvarighed
Indlæggelsestiden på hospitalet efter arthoskopiske procedurer varierer afhængigt af kompleksiteten af den udførte procedure. Nogle patienter kan udskrives samme dag, mens der i nogle tilfælde kan være behov for hospitalsophold i flere dage.
✓I hvilke tilfælde anvendes arthoskopisk kirurgi?
Knæleddet :: Reparation eller fjernelse af meniskusrip, reparation af rip i det forreste og bagerste korsbånd, korrektion af ledbruskproblemer, intraartikulær biopsier, fjernelse af cyster og godartet tumorer, fjernelse af synovialt væv, som beklæder leddet ved reumatisk sygdom, behandling af brud, der vedrører leddet, behandling af tilbagevendende patellaluksationer, åbning af bevægelsesindskrænkninger, der udvikler sig efter traume eller kirurgi, transplantation af brusk- og knoglevet, kan udføres ved hjælp af arthoskopisk eller arthoskopi-assisteret åbne metoder.
✓Ankelled
Bruskadskillelser, myktøs vævsindeklemning efter forstuvning, fjernelse af knoglebenheder ved fodbollerknæ, intraartikulær biopsier og fjernelse af synovial membran, ankelledartrodese (gør det ødelagte led ubevægeligt og smertefrit), nogle brud, der vedrører leddet, kan behandles med arthoskopi-assistance. Nogle indgreb på sener omkring anklen kan også udføres endoskopisk.
✓Skulderleddet
Behandling af tilbagevendende skulderluksationer, reparation af muskelsqueeze og rupturer omkring skulderen, åbning af bevægelsesindskrænkninger i stiv skulder, fjernelse af frie legemer, behandling af intraartikulær brusk- og bicepssenproblemer, rensning af synovialt væv kan udføres arthoskopisk.
✓Hvad er fordelene ved arthoskopisk kirurgi sammenlignet med åben kirurgi?
Under åben kirurgi skal sundt væv skæres for at få adgang til leddet. Derimod udføres arthoskopi gennem meget små snit uden at skade sundt væv, så smerterne efter operation er meget mindre end ved åben kirurgi. Risikoen for infektion og bevægelsesindskrænkning i leddet er meget mindre. Indlæggelsestiden, daglige aktiviteter og tiden til at vende tilbage til sport er meget kortere. Rehabilitationsprogram kan påbegyndes umiddelbart efter operationen.
✓Hvad er komplikationerne ved arthoskopisk kirurgi?
Som ved alle kirurgiske indgreb kan arthoskopisk kirurgi have komplikationer. Komplikationer såsom hævelse i leddet og hemartrose (blodansamling), der kræver dræning med nål, infektion, dyb venetrombose (blodpropp i dybdegående kar), sårhelingsproblemer, kar- og nerveskader, frakturer af de anvendte instrumenter inde i leddet, og overgang til åben kirurgi på grund af tekniske årsager kan forekomme. Imidlertid er risikoen for, at disse komplikationer opstår, meget lav og varierer mellem 0,1 og 4 procent. Den anæstesimetode, som skal anvendes, kan også have sine egne specifikke komplikationer.
Efter arthroskopikirurgien skal man normalt hvile i et par timer, før man går hjem. I denne periode vil din læge ordinere nødvendige smertestillende midler, blodfortyndere og andre mediciner samt anbefale øvelser. Desuden kan han anbefale, at du bruger en skinner, krykker eller slynge som støtte. Nogle plejevejledninger, som skal følges under helingsperioden, kan opstilles som følger:
Det forventes, at såret holdes tørt i en periode efter operationen. At holde såret tørt hjælper med at forkorte sårhelningstiden.
At undgå alkohol og rygning hjælper med, at helingsperioden bliver kortere.
At undgå daglige aktiviteter og hvile i et par dage efter proceduren hjælper med at fremskynde helingsprocessen.
Isbehandling i de første 24 timer er et godt valg til at mindske hævelse og smerter.
Din læge kan anbefale særlige øvelser og rehabilitering, som kan gennemføres under helingsperioden.
At hæve områder som knæ og albue kan hjælpe med at lindre smerter.
Det er normalt at have stivhed, hævelse, blå mærker, rødme eller smerter i nogle dage efter operationen. Din læge ordinerer den nødvendige medicin til disse symptomer.
Hvad koster artroskopikirurgi?
Priserne for artroskopioperationer fastsættes individuelt for patienten på baggrund af variable faktorer såsom omfanget af kirurgisk planlægning, højteknologisk udstyr, der bruges under proceduren, valgte medicinske forbrugsvarer og servicekapaciteten for den sundhedsinstitution, der besøges.
Hvilke trin skal følges for at få realistiske priser for artroskopioperationer?
Det er ikke særlig funktionelt at oprette en standardiseret og universal omkostningsoversigt i forhold til individuelle forskelle. Der er trin, der skal følges i rækkefølge for at få korrekt information. De faser, der skal følges, er som følger:
Fysisk undersøgelse
Radiologisk vurdering
Forventningsanalyse
Kirurgisk planlægning
Materialvalg
